I 1955 gjorde arkæologer en bemærkelsesværdig opdagelse mellem Kyndbyværket og Hestelygård, som kastede nyt lys over Danmarks oldtid. Under udgravningen fandt de en krigergrav, hvis indhold ikke alene er fascinerende, men også yderst værdifuldt for forståelsen af fortidens krigerkultur og håndværksmæssige kunnen.
Fundet af Ringsværdet
Det mest bemærkelsesværdige fund fra krigergraven var et usædvanligt smukt ringsværd. Dette sværd er et storslået eksempel på datidens avancerede metallurgi (læren om metaller og deres anvendelse) og æstetik. Sværdet er en spatha, en type sværd med en lang, tveægget klinge, designet til både hug og stik.
Det brede hjalte (den del af sværdet, man holder om) er indgraveret med elegante mønstre og dekoreret med forgyldt (belagt med et tyndt lag guld) bronze (en legering af kobber og tin), samt guld og sølv. Særligt er fæstet (den del af sværdet, der forbinder klingen med håndtaget), som er forsynet med øsken (en lille ringformet del) og ring, hvilket har givet sværdet dets navn – ringsværd.
Kyndby-sværdet, dateret til ca. 500-550 e.Kr., er fra yngre germansk jernalder (den periode i historien, hvor jern blev udbredt brugt i redskaber og våben) og er et af de bedst bevarede eksemplarer fundet i Danmark. Sværdet nævnes i det berømte Beowulf-sagn (et gammelt engelsk heltekvad), hvilket tilføjer en episk dimension til fundet.. Sværdet lå kun 40 cm under græstørven, hvilket betyder, at det var forholdsvis let at finde. Dog havde tidens tand tærret hårdt på metallet, og det krævede omhyggelig konservering, før det kunne udstilles. Ifølge rapporterne er sværdet fremstillet af jern og bronze med detaljer i guld og sølv, hvilket krævede stor teknisk kunnen og kunstnerisk dygtighed.
Sværdet kaldes officielt nu Kyndby-sværdet efter Kyndby, den nærmeste by. Navnet “Kyndby” kan spekuleres at komme fra ordet “Kynd,” som muligvis er afledt af “Kin” eller “Kind,” hvilket betyder slægt eller familie. Dette antyder, at Kyndby kan have været en central boplads for en betydningsfuld slægt eller familie, muligvis med kongelig eller adelig forbindelse. Navnet “by” betyder landsby eller bopæl, så Kyndby kunne oversættes til “slægtens by.”
Denne teori understøttes af fund som Kyndby-sværdet, der peger på en betydningsfuld person i området, måske endda en leder eller kriger af høj rang, hvilket gør området historisk og kulturelt interessant.
Krigerens Udstyr
Foruden det imponerende sværd indeholdt graven også andre genstande, der vidner om krigerens høje status og betydning. Ved hans side fandt man en skjoldbule, rester af et skjold og flere bronzegenstande, herunder armringe og en kniv. Disse genstande antyder, at den begravede var en betydningsfuld kriger, måske endda en leder. Desuden fandtes der også broncenagler, der kan have været en del af krigerens udstyr eller personlige genstande.
Ved siden af krigeren lå hans trofaste hund, som sandsynligvis også var blevet ofret ved begravelsen. Dette er et vidnesbyrd om båndet mellem menneske og dyr i oldtiden. Fundet af hundens skelet sammen med krigeren indikerer en hengivenhed, der går ud over døden.
Gravens Symbolik og Ritualer
Graven, som lå orienteret nord-syd, var fyldt med sten og dækket af et tæppe af store håndsten. Denne praksis med at dække gravene med sten var almindelig i perioden og menes at have haft både praktiske og rituelle formål. Det beskyttede graven mod rovdyr og erosion, samtidig med at det markerede stedet som helligt og beskyttet.
Fundet af sværdet og de øvrige genstande i graven antyder, at der har været omfattende ritualer forbundet med begravelsen. Bronzesværdet med dets forgyldte detaljer og elegante håndværk ville have været en kostbar genstand, muligvis skænket af samfundet eller familien som et sidste farvel til en æret kriger. Desuden fandt man også skeletter af ofrede dyr som hunde og får, hvilket yderligere understreger gravens ceremonielle betydning.
En Historisk Skat
Krigergraven mellem Kyndbyværket og Hestelygård er en af de mest betydningsfulde arkæologiske opdagelser i området. Den giver os et sjældent indblik i oldtidens samfundsstruktur, deres håndværksmæssige kunnen og deres dybtliggende ritualer og traditioner. Det smukke ringsværd og de mange bronzegenstande, der blev fundet i graven, er ikke blot artefakter; de er nøgler til at forstå vores forfædres liv og kultur.
(Baseret på arkæologiske fund og beskrivelser fra mange avisartikler fra 1955, som dokumenterer udgravningerne og de opdagelser, der blev gjort)
